Borgmesterens vanvittige boligkup: Tjente over 11 millioner

Kilde: EkstraBladet d.23/8-2021

Citat:

“Mangemillionær på bolig-scoop: Frederiksbergs unge borgmester har på få år scoret over 11 millioner kroner på kæmpe herskabslejlighed, selv om han har buldret mod korttidsspekulation.
Frederiksbergs 33-årige borgmester, Simon Aggesen (K), har gjort et næsten utroligt boligkup.
Et kup, der på rekordtid har gjort ham til mangemillionær på det boomende boligmarked på Frederiksberg.
Handlen har han gennemført, selv om han har buldret mod korttidsspekulation og svoret at gøre Frederiksberg til en ‘by for alle, og ikke kun for folk der kører i sportsvogne.’
Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Simon Aggesen på blot tre år og 10 måneder har tjent 16 mio. kroner på papiret på et snedigt boligtrick. Efter istandsættelse lander gevinsten på over 11 mio. kroner ifølge Simon Aggesen selv.
Det svarer til knap 250.000 kroner hver måned. Skattefrit.
Købet kom i stand, efter han yderst aktivt hjalp den tidligere lejer, Frederiksberg-kendissen Marcel de Sade, med at fraflytte den enorme herskabslejlighed på den fashionable Frederiksberg Allé, så den fremadstormende politiker kunne komme til.”

“Efter sager om kapitalfonde som Blackstones spekulative opkøb af ejendomme, hvor lejere presses ud, før hele kareer kan sælges videre med stor profit, gik den unge borgmester i brechen for Frederiksbergs borgere:
‘Min holdning er, at Frederiksberg skal være en by for alle, og det har jeg klart tilkendegivet lige siden, jeg trådte til som borgmester. Det har vi nogle værktøjer til at sørge for. Det ene værktøj er, at de ejendomme vi ejer, sælger vi ikke til Blackstone eller selskaber, der minder om dem.”

“Ekstra Bladet har onsdag talt med Simon Aggesen. Han afviser, at der er tale om boligspekulation:
– Min familie og jeg har været rigtig heldige på boligmarkedet. Ligesom så mange andre, der også har handlet boliger på de sidste 10 år. Men det er vigtigt for mig at slå fast, at den lejlighed ikke er købt som et investeringsobjekt.”

LÆS MERE PÅ EKSTRABLADET.DK

Citat: B.T. Samfund26. sep. 2020 Ung borgmester sikrede sig milliongevinst inden køb af pragtpalæ

“»Der tegner sig et billede af en borgmester, der tilgodeser sine egne interesser, blander kasketterne og har fået en stor gevinst ud af det. Gevinster, hvor han har brugt sin særlige viden som politiker,« siger professor i forvaltningsret ved Roskilde Universitet Bent Greve.”