Pressemeddelelse fra Liste J Bitten Vivi Jensen KV21 Frederiksberg

Pressemeddelelse

OPDATERING: Liste J indgår i valgforbund fordi vi ønsker at sikre at der sker det nødvendige borgmesterskifte og for at undgå at borgere der stemmer på os – spilder deres stemme:
Stemmer du på liste J stemmer du ja til en ny borgmester på Frederiksberg efter kommunalvalget 2021 🙂

Frederiksbergs whistleblower, vagthund og sociale stemme har dannet en ny bevægelse ”Bitten Vivi Jensen” sammen med 5 specialister, der har et dybdegående kendskab til især det sociale system.

Vi er en ny midtersøgende bevægelse der ønsker dejlige Frederiksberg atter skal blive en veldrevet kommune for alle borgere fra vugge til grav – præget af rettidig omhu for borgerne ve og vel samt deres skattekroner og førende indenfor det klimamæssige område.

Bevægelsen “Bitten Vivi Jensen” er ikke bare et parti men en del af en bevægelse, og mener ikke vores mærkesager har nogen farve. Det drejer sig om ordentlighed og opbyggelighed.

Vores fokus koncentrerer sig om:

  • – et reelt, grønt, bæredygtigt og socialt ansvarligt Frederiksberg
  • – rettidig omhu overfor borgerne fysisk, psykisk, socialt og erhvervsmæssigt og en kommunal helhedsorienteret og effektiv sagsbehandling
  • – at udnytte skatteydernes penge bedst muligt i et forsøg på at genetablere velfærdssamfundet og sammenhængskraften
  • – mere demokrati, ordentlighed og åbenhed i forvaltningen samt opgør med en syg kultur
  • – et bredt nuanceret kulturliv og en folkehøring vedrørende hospitalsgrunden mhp. alsidighed for alle aldersklasser, Vi skal modvirke en gentagelse af Carlsberg-byen
  • – retssikkerheden forstået som systemovergreb skal ophøre – d.v.s. menneske før system
  • – taskforce i jobcenter, genoprejsning i den skandaleramte familieafdeling, rettidig renovering af kommunale ejendomme, opgør med kortsigtet boligspekulation, boligfonden, og Blackstone-lignende forhold
  • – placering af det politiske og administrative ansvar for skandalerne
  • – forbedring af arbejdsmiljøet
  • – orden i økonomien
  • – borger- samt hjælp- til selvhjælpsgrupper

Smukke Frederiksberg skal være en by, hvor kommunen står til rådighed for borgeren:

Læs vores politikker her

Vi skal anvende hinandens evner og ressourcer til gavn for byen og dens borgere.
Vi skal karakteriseres på den måde, vi behandler de svageste borgere, og Frederiksberg skal atter blive en by, vi alle kan være glade for at bo i.

MEDIER OG BORGERE KAN SE VORES MATERIALER UNDER MENUPUNKTET MATERIALER OG POLITIK

LISTE J BITTEN VIVI JENSEN – KOMMUNALVALG 2021 FREDERIKSBERG KOMMUNE

Se vores kandidater for Liste J | Liste J Program | Materialer Liste J | Kontakt Liste J – Bitten Vivi Jensen |

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.